Mød tv-værten, der som 10-årig blev taget ud af skolen for at sejle på eventyr i forældrenes hjemmebyggede sejlbåd.
Camilla Ottesen har været et kendt tv-ansigt, siden hun som helt ung dukkede op som børnevært på DR. Siden er fulgt stribevis af værtsroller, bl.a. Ønskehaven på DR og TV3’s Fangerne på Fortet.
Sidst i maj og først i juni kan du møde Camilla Ottesen i en ny rolle – som talsperson i nogle korte Facebook-videoer, hvor hun opfordrer danskerne til at møde talstærkt op i de over 70 havne, som den 10. juni afholder Havnens Dag 2017.
”Man kan lave 1000 ting på vandet, og jeg synes, alle skal gribe chancen for at komme ud og prøve nogle aktiviteter, mærke friheden og være nysgerrige over for de mange muligheder, som havet og vandet indbyder til,” lyder opfordringen fra den 44-årige tv-vært.
Camilla Ottesen beskriver sig selv som en person, der stort set ikke kan nærme sig vandet uden at hoppei. Hun bor med mand og to børn på Amager, og alle ifamilien er flittige brugere af strand- og fritidsmiljøetved Amager Strandpark.
”Vi har våddragter i familien. Vi surfer, vi sejler kajak, og kite må være det næste på listen,” fortæller Camilla, der også er entusiastisk svømmer og flere gange har deltaget i den 2 km lange svømmeevent Christiansborg Rundt. Hun har ikke båd – men håber at få det en dag. Det vil ikke være en fremmed oplevelse, hun har sejlet mere end de fleste.
Artiklen forsætter under foto
I selvbyggerbåd over Atlanten
Camillas sejlerhistorie begynder tilbage i slut-70’erne, hvor hun og hendes storesøster voksede op i en kernefamilie på Frederiksberg. En almindelig hverdag med job, skole, rutiner og så videre…
En dag tog forældrene en drastisk beslutning. En sejlerdrøm havde ramt dem. De ville bygge en båd og sejle ud i verden. Bryde op fra hverdagen og tilføre familielivet noget helt andet.
Forældrene havde ingen som helst sejlerfaring, men med farens ingeniørbaggrund som faglig ballast var de parate til at kaste sig Camillasover et ambitiøst bådbyggerprojekt. Det tog fem år.
”Fra jeg var fem til ti år gammel, var vi ude i Sydhavnen nærmest hver weekend. Jeg fangede krabber, mens mine forældre arbejdede på båden,” husker Camilla om tiden, hvor det store projekt langsomt blev realiseret. Forældrene nåede også at tage et duelighedsbevis undervejs.
En skønne dag stod båden færdig. Bygget i cement – med en vægt på 12 tons og en topfart på seks knob.
”Så var vi klar til at tage af sted. Lejligheden blev udlånt, og min søster og jeg blev taget ud af skolen. Og der var en kæmpe afskedsfest for os i Sydhavnen, kan jeg huske.”
”Meget vi skulle lære”
Afgang sydover med kurs mod Middelhavet i første omgang.En sejlerven af familien var med i begyndelsen, såder trods alt var lidt erfaring med om bord. Alligevel nåede de ikke længere end til Bøgestrømmen, før de stødte på grund. ”Ja, der var meget, vi skulle lære,” konstaterer Camilla.
Båden kom fri, og turen fortsatte som planlagt via Den Engelske Kanal og Gibraltar til Italien, retur mod De Kanariske øer. Videre over Atlanten – det tog en måned i den tunge båd – til Caribien, Trinidad, Venezuela, Panama og et utal af eksotiske og dengang ubesejlede Bounty-destinationer.
”På Atlanten kunne der v.re 12 meter store bølger. Vi kunne ikke styre båden, bare følge med, men jeg var aldrig bange. Det var fascinerende. Og næste dag kunne der være havblik.”
Alle havde pligter om bord. Camilla, der var 10-12 år gammel under rejsen, og hendes tre år ældre søster indgik i skemaet med tretimers-vagter ved roret. Pigerne blev også sendt på fordækket for at hive sejl ned – også. når bølgerne til tider skyllede ind over.
”Når jeg tænker tilbage på det, er jeg imponeret over, at mine forældre lod os gøre det. Det ville jeg aldrig turde med mine egne børn,” fortæller hun og tilføjer, at pligterne hjalp med til at holde tiden kørende – ellers var det nok blevet for kedeligt.
”Når vi kom til en havn, hoppede vi i vandet og svømmede ind til land med vores skolebøger på hovedet. Vi fik vist aldrig læst ret meget i dem, men vi lærte så meget andet, og da vi kom hjem, havde jeg ingen oplevelse af at være bagud.”
Nysgerrig over for nye steder
Efter halvandet år tæt pakket med oplevelser og indtryk satte familien kurs mod Bermuda og videre retur over Atlanten.
”Mødet med de mange kulturer var for mig den største oplevelse. Jeg fik en nysgerrighed over for nye steder og andre mennesker – og det præger mig stadig i dag. Jeg vil gerne rejse og give mine børn mulighed for at leve på en anderledes måde,” fortæller Camilla, der blandt andet i 2011-12 boede i et sydafrikansk naturområde i knap et år – netop med det formål at være sammen med familien på en anden måde end derhjemme.
”At sejle ud i verden i halvandet år er den bedste gave, mine forældre har givet mig,” fastslår hun i dag, når tankerne glider tilbage på den eventyrlige sejleroplevelse for mere end 30 år siden.
Find din Vild med Vand havn og se hvad du kan deltage i på Havnens Dag den 10.juni:
LINK: Min Vild med Vand havn
Artiklen er bragt i “SEJLER 2017.2” – LINK: Se originalartikel her
