Theis er ambassadør for Havnens Dag 2018: HAVET GIVER MIG RO

25-årige Theis Midé Erichsen, kendt fra Kurs mod fjerne kyster på TV 2, er udnævnt som ny ambassadør for Havnens Dag 2018. Det er svært at forestille sig en bedre repræsentant. Livet ved, på og under overfladen er altafgørende i hans tilværelse.

Læs her, hvordan Theis finder sit eget eventyr i slipstrømmen af en berømt sejlerfamilie, hvorfor han hopper i havnen for blot at sidde i fred på bunden og lyde som Darth Vader – og om jagten på friheden, som begynder med at lade mobiltelefonen løbe tør for strøm og glemme den i lige omtrent tre år.

Af Mikkel Milsgaard / Foto: Lars E. Andersen

Theis Midé Erichsen er ny ambassadør for Havnens Dag 2018. Foto: Lars E. Andersen

»Udlængsel«.

Fortællingen kunne begynde og slutte her. Med ét eneste ord, som opsummerer det hele. Men som i en arkæologisk udgravning er det ofte lagene før facit, der er de mest interessante. Sådan er det også med Theis Midé Erichsen.

Da vi møder ham i Greve Marina på en af den slags forårsdage i april, hvor solen smiler til mågerne, som skriger ned til havnen, at sommeren er på vej, står det hurtigt klart, at han føler sig bedst tilpas derude i oceanet, hvor fundamentet er i evig bevægelse, og hvor horisonten kan synes uendelig. Med kurs mod fjerne kyster. Det er hans kald. Det er hans verden.

Han er iklædt en tophue, som i et splitsekund vækker Jacques Costeau til live igen, og hans ansigtshud er som en bundgarnspæl, hvor saltvand, sol og vind så småt er begyndt at printe en livshistorie ind i overfladen.

Efter en kop kulsort instant coffee er han klar til at fortælle om sin rolle som ambassadør for Havnens Dag 2018, sit forhold til havet og alt det midtimellem.

– Jeg har valgt at være ambassadør for Havnens Dag 2018, fordi vi bor i et land med masser af kyst, men vi bruger ikke havnen og vandet nok. I skolen spiller man fodbold og floorball, men havet er ikke en del af aktiviteterne. Selv om man bor inde i Ringsted, synes jeg, man skal komme ud til vandet og opdage de muligheder, der er herude. Friheden, naturen, stilheden og den rene luft. Jeg vil gerne være med til at sprede budskabet, fortæller Theis.

– Havnens Dag er et godt koncept, fordi du kan prøve det hele, mener Theis. Foto: Lars E. Andersen

GIV BØRNENE EN GOD OPLEVELSE

Selv er han født ind i en sejlerfamilie. På den måde er han et typisk arvtagerbillede af den generation, der traditionelt set kommer til at videreføre livet i lystbådehavnene. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.

– Jeg synes ikke, man skal gå i sin onkel eller sine forældres fodspor. Man skal finde ud af, hvad man gerne selv vil. Windsurfe, padle i kajak, skyde med harpun, sejle i kølbåd eller hvad man nu tænder på. Det er derfor, Havnens Dag er så fantastisk et koncept. Fordi man kan komme og prøve lidt af det hele og finde ud af, hvor man befinder sig bedst, uddyber han.

I 2017 deltog et rekordstort antal gæster i Havnens Dag, som er en landsdækkende begivenhed, og 2018 forventes at blive et nyt rekordår med 100 tilmeldte havne og flere end 100.000 gæster.

– Jeg håber, der kommer en hel masse mennesker, vi normalt ikke ser i lystbådehavnene, og så håber jeg, at havnefolket vil åbne op og byde velkommen, fordi de jo på en måde er de sande ambassadører for sammenholdet og fællesskabet i havnene, fortæller Theis.

Han opfordrer især forældre til at tage deres børn med og give dem en god oplevelse.

Der er brug for unge mennesker og fornyelse på havnene, mener han:

– Nye øjne på tingene kan frigive en masse fed energi. Indimellem skal man vende det hele lidt på hovedet, og dér er det vigtigt, at dem, der allerede har været på havnene i mange år, også er åbne for forandringer, så alting ikke bare er på én måde, fordi det altid har været sådan. Erfaring og nysgerrighed skal mødes, så det hele ikke lukker sig om sig selv, og så havnen kan være et lokalt samlingspunkt med plads til alle.

– Jeg glæder mig virkelig til at se begejstringen i øjnene på folk, siger Theis. Foto: Lars E. Andersen

Netop deri ser Theis det vigtigste formål med dagen:

– Der kommer jo rigtig, rigtig mange mennesker, og hvis bare 5 procent af dem beslutter sig for at komme igen, fordi de er blevet bidt af noget og føler sig velkomne, jamen, så er alt jo vundet, siger han og uddyber:

– Jeg glæder mig virkelig til at se begejstringen i øjnene på folk, når de har haft en harpun i hænderne eller har prøvet at sejle, og de tænker: Det dér må jeg bare prøve igen!

SVÆRT AT STARTE FORFRA

Selv har Theis nemmere ved at beskrive sit forhold til havet ved at pege på de ting, han savner mest, når underlaget er landfast:

– For at sige det ligeud: Da vi kom hjem fra vores eventyr med Havana, var det svært at skulle starte forfra. Jeg havde ikke nogen uddannelse, og jeg havde ikke noget job at komme hjem til. Derude havde jeg det som blommen i et æg. Jeg trives bedst i den der simple verden. Båden skal virke, vejret skal være okay, og så skal besætningen selvfølgelig kunne tale sammen. Det er de tre grundelementer, der skal være på plads.

Selv om det kan lyde simpelt, er det dog heller ikke altid lige nemt:

– Det er måske en luksusting, men indimellem er det hårdt at stå op og skulle opfinde sin egen dag. På den ene side er man enormt privilegeret at have den frihed. På den anden side savner man en chef og en konkret arbejdsopgave, der skal løses.

Lige nu går Theis i skole for at uddanne sig til bådebygger, og så har han travlt med at planlægge det næste eventyr med sin familie. I første omgang går sejlturen nordpå op ad Norges vestkyst til Nordnorge. Havana bliver hjemme, og i stedet er et pensioneret søredningsskib med stålskrog ved at blive klargjort til ekspeditionen, som også skal munde ud i en række tv-programmer på TV 2.

Theis sejler ofte efter de store dykkeroplevelser. Foto: Lars E. Andersen

Det er tydeligt, at det kribler i Theis for at komme af sted igen. Især én ting, ser han frem til. Stilhed og slukkede mobiltelefoner:

– Jeg hader den telefon, og jeg bryder mig ikke om dét, der er sket. Man kan kraftedeme ikke bage en gulerodskage, uden at alle skal se den på Instagram eller Facebook. Allerede da vi ankom til Tenerife på vores jordomsejling med Havana, løb min telefon tør for strøm, og der kom ikke liv i den igen, før vi nåede tilbage til Europa tre år senere.

TAGET UD AF SKOLEN FOR AT SEJLE

I dag er Theis så afhængig af havet og eventyrerne ad søvejen, at han ikke kunne forestille sig et liv, hvor sejlads ikke var omdrejningspunktet:

– Hvad jeg ville lave, hvis ikke jeg sejlede? Så ville jeg nok bygge bjælkehytter oppe i træerne. Men det er en meget specifik ting, ik? Når endelig jeg sidder ved en computer, er det også kun for at kigge på både. Det fylder hele mit liv, så der er egentlig ikke en plan B.

Det er friheden i at sejle, der driver ham.

– På en nattevagt kan du sidde helt alene med den samme tanke i fire timer uden at blive forstyrret. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft 20 minutter til at holde en tanke, siden vi kom hjem med Havana.

Udlængslen og lysten til at udforske verden via havet kommer ikke fra fremmede, og Theis er da også bevidst om sine rødder. Men man fornemmer samtidig en stærk vilje til at ville selv og ikke være nogens efterfølger eller sammenligning.

– Mine forældre tog mig jo ud af skolen i lange perioder for at sejle. Det er dem, der gav mig et udgangspunkt, jeg kunne videreudvikle i min egen retning, fortæller han.

Et udgangspunkt, han er dybt taknemmelig for. På samme måde har Theis’ farfar, Troels Kløvedal, også været et forbillede – ligesom hans mormor og morfar, der også har sejlet i mange år.

– Det er klart, at vi er blevet inspireret fra mange sider. Men vi rejser på vores egen måde nu. Min farfar har jo sejlet i 50 år rundt i hele verden, og der var mange, der spurgte os, da vi tog af sted med Havana: Nå, så skal I vel ud og sejle i hans kølvandsstribe? Men vi rejser på en helt anden måde end ham, fortæller Theis og uddyber:

– Han spurgte os jo faktisk, da vi skulle af sted med Havana, hvor lang tid vi havde tænkt os at være væk? ”Lige omkring tre år,” svarede vi. Men det var da for lidt, syntes han. Han var jo 17 år om sin første jordomsejling, og det gik måske lige hurtigt nok i hans perspektiv. Men vores eventyr er anderledes. Han er besat af historie og den slags. Vi kan fx godt lide at dykke og surfe, så det er ofte dét, vi sejler efter, fortæller Theis.

FØLER SIG SOM EN ASTRONAUT

Interessen for dykning har fulgt ham, siden han som femårig begyndte til svømning og det meste af tiden befandt sig mere under overfalden end over. Til stor irritation for svømmelæreren i øvrigt.

Kajakroer og undervandsjæger. Theis kan skrive mange vand-titler på sit CV. Foto: Lars E. Andersen

I dag er det de store dykkeroplevelser, han søger mod, men i lighed med sejlerlivet er stilheden også her en afgørende faktor.

– Nogle gange hopper jeg ud over rælingen fra vores husbåd for at sidde i fred på bunden af Københavns Havn. Det eneste, du kan høre dernede, er dig selv og dine bobler, og når du trækker vejret, lyder det ligesom Darth Vader (fra Star Wars-filmene, red.), fortæller Theis.

Uden at drage for mange paralleller til Bennys badekar er den barnlige nysgerrighed og fantasi ikke til at tage fejl af.

– Jeg prøver at overbevise mig selv om, at jeg har et formål dernede. Men det er sjældent, at det forholder sig sådan. Så skulle det da være for lige at tjekke fortøjningen en ekstra gang. Men jeg må simpelt hen bare derned, fordi kontrasten er så stor. Jeg føler mig som en astronaut, der rejser ud i rummet, hvor vi egentlig ikke hører til, og det er vildt fascinerende.

Blandt de mest fascinerende dyk, Theis har oplevet, nævner han vragdykning på et krigsskib fra 2. verdenskrig ved Papua Ny Guinea, dykning i det østlige Indonesien, hvor biodiversiteten er enorm, og hvor vandet er som en fiskesuppe med stimer af barracudaer. Og fransk Polynesien, hvor koncentrationen af hajer er den højeste i verden.

ALLE BØR BEGYNDE I EN OPTIMIST-JOLLE

Sammen med sine to brødre, Emil og Alfred, har han skrevet en bog om dykning, som udkom i 2017. ’Under overfladen’ er tænkt som en slags appetitvækker for de yngre læsere:

– Der er mange mennesker, der aldrig nogensinde kommer ned og oplever den verden, der er under overfladen. Det synes vi, de skulle tage at gøre. Specielt børn. De skal ned i det vand. Og de skal synes, at det er det sjoveste i hele verden, fortæller han.

– Havnens Dag kan hjælpe dig med at realisere dine drømme, fortæller Theis. Foto: Lars E. Andersen

I dag kan Theis kalde sig windsurfer, kitesurfer, dykker, sejler, bølgesurfer, Stand-up-Paddle-surfer, kajakroer, fridykker, dykker og undervandsjæger. Det hele begyndte i en optimistjolle for 17-18 år siden. Og det er faktisk dér, alle børn bør begynde, mener han.

– Det handler jo om at få det i egne hænder. I en optimistjolle er man alene. Du skal selv hive i skødet til sejlet, og det er dig, der styrer med rorpinden. Jeg begyndte i Hvidovre Havn, og det var bare skide hyggeligt, fordi vi var en flok unger på 7-8-9 år, som havde det sjovt sammen.

Siden kom windsurfing ind i billedet. Han var kun 10 år, da han begyndte. Bare tæer, langt hår og fuld fart. Det var lige ham. Man skulle egentlig være 12 år for at surfe alene, men Theis gik hen til de voksne og spurgte, om de ikke nok ville kigge efter ham. Og så var han i gang.

OPSØG MULIGHEDERNE

– Jeg var jo bare en lille lort, men blev hurtigt en del af surferkredsen, fordi jeg involverede mig og stillede spørgsmål. De begyndte at give mig gode råd, og de opmuntrede mig, fortæller han.

Og netop dét er ifølge Theis en af de vigtigste pointer med Havnens Dag:

– Det handler om at være interesseret og opsøge mulighederne, så man kan komme i gang med at realisere sine drømme. Lystbådehavnene er fyldt med flinke og hjælpsomme mennesker. Du kan være sikker på, at de skal nok dele ud af al deres viden, og det er et rart miljø at være en del af, slutter Theis.

mikkel@vildmedvand.dk